Executive search

Når toplederstillinger skal besættes, kræves der oftest en dybere afdækning af markedet samt et indgående kendskab til præcis, hvilke kandidater der kan levere performance i rollen. Vi rådgiver direktioner, bestyrelser og kapitalfonde om den bedste proces og søgemetode, der kan sikre de ønskede forretningsresultater gennem skræddersyede løsninger, der matcher behovet. 

Vores proces og tilgang

Helt afgørende for en succesfuld executive search – og search & selection – er en grundig foranalyse med interview af centrale stakeholders omkring funktionen, der skal besættes. Typisk indbefatter det topledelse, HR, hyrende chef og eventuelle udvalgte medarbejdere i reference. 

Kun med den rette forståelse for den kontekst virksomheden opererer i, samt de strategiske ambitioner af betydning for funktionen, kan vi rådgive om rette kandidatprofil og dermed søgeproces. Derfor sikrer vores erfarne konsulenter, at de kommer hele vejen rundt i krav- og profilafdækningen, så søgningen bliver effektiv og ikke mindst succesfuld.  


Omdrejningspunktet for alt hvad vi foretager os er skræddersyede løsninger, der sikrer optimal kundeværdi og forretningsresultater.